Sygdom og død i Peder Madsens Gang

Sygdom og død (http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/sygdom.html)
- Analyser sammenhængen mellem de sociale og hygiejniske forhold der prægede gaden og udbredelsen af sygdomstilfælde. Inddrag kilderne Hornemann til Sundhedskommissionen (kilde 11) og Distriktlægens beretning s. 23-27 (kilde 5)

Peter Madsens Gang var en gade hvis beboere var præget af sygdom. På denne gade levede fattige folk fra meget lave socialklasser, hvilket blev afspejlet af deres levestil – ingen hygiejne og varieret kost og alt for meget drikkeri.
Beboerne holdt ikke gaden ren. Der var åbne afløb, hvori afføring fra lejlighederne og kostaldene flød. Skrald og affald blev henkastet og ingen sørgede for at gaden blev nogenlunde passet: Citat kilde 11: ”(…)aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald. Gaden er meget svinsk, og der holdes meget slet Kontrol med dens Reenholdelse osv.” Dette sammen med gadens smalhed og luftfugtigheden gjorde Peter Madsens Gang til en bakteriebombe – og beboerne led konsekvenserne heraf. Derfor blev der rapporteret om mange febertilfælde og tyfusudbrud netop i dette distrikt(distrikt 5). Læge Hornemann skrev til Sundhedskommisionen i 1870 om gadens forhold og sygdomsepidemien blandt beboerne, han nævner der nogle specifikke tilfælde. Han kræver en ændring af disse forhold og særligt fokus på hygiejne, da man på denne tid mente at forurenet luft forårsaget af eksempelvis forrådnelse og afføring(møddinger) ledte til sygdomsudbrud(specielt kolera og tyfus).
Hornemann ligger desuden vægt på at gadens tilstand holder politiet væk. Min faglige vurdering er, at dette gør gaden til et specielt kriminelt område. Citat kilde 11: ”(…) for ikke at tale om at Gaden tillige er et Hjem for al mulig Usædelighed og Uorden.” Han mener desuden at denne sygdomsepidemi medfører døden hos mange af beboerne.
Kilde 5 s. 23-27 beskriver distriktlægen hvilke symptomer og sygdomme mange af hans patienter har. Han peger på tyfus i mange af tilfældene, fordi patienterne har kontinuert feber. Distriktlægen gør klart at tufys-epidemien vil nedbryde gaden. Hans påstande er bygget på observationer af gadens beboere. Han virker troværdig og faglært. Kilden er samtidig og primær. Distriktlægen bruger stærke virkemidler som ”epidemier”, ”død” og ”beboernes helbred og liv”. Han virker sympatisk og som en læge, der tænker på beboernes bedste.
Peter Madsens Gang har været en specielt uhygiejnisk og sygdomsramt gade. Men generelt var København(og andre storbyer) meget sygdomsramt i denne tid og før, da der ingen fokus var på hygiejne og forurening, hvilket gjorde storbyerne til bakteriebomber. Et grusomt eksempel på dette er pestudbruddene, hvor halvdelen af Europas befolkning blev slået ihjel. Pestbakterien havde gunstige forhold(ligesom andre sygdomsbakterier) hvilket gjorde smittefaren enorm.
Lægerne i 1870 var godt klar over at dæmpningen på tyfus- og kolera-smitten bl.a. skulle findes i hygiejne i København og særligt i distrikt 5, som var samling for lave socialklasser med i forvejen usunde levevaner.