Peder Madsens Gang - opsamling.

Peder Madsens Gang var en smal gade omgivet af høje huse. Gaden var cirka hundredeogtyve meter lang og tre-fire meter bred. Selvom der kun var sytten huse, boede der cirka syvhundrede mennesker hvilket gav hver beboer cirka to kvadratmeter at bo på.
Gaden var meget plaget af fattigdom, sygdom og prostitution
I og med at gaden var så smal, var luften i gaden stillestående. Der kom altså ikke frisk luft til. Cirka firs procent af beboerne var syge og to-trediedele af børnene døde inden for fire år. Sygdommen hærgede fordi der ingen kloakering var i denne gade. Dette gav anledning til gunstige forhold for bakteriesygdomme.
Beboerne var meget fattige. Derfor var Peder Madsens Gade også en kriminalitetsmagnet. Mange af mændene i gaden drak og dette førte til slåskampe. Desuden var der logerende, det vil sige at man betaler for at have husly.
I Peder Madsens Gang var der desuden syv bordeller. Derfor boede der omkring 30 prostituerede i Peder Madsens Gang. Dette var sådan set lovligt nok, så længe luderne var myndighedsregistreret. De skulle hvert eller hvert halve år undersøges for kønssygdomme. Men der var et problem med de prostituerede, fordi der også opholdte sig børnefamilier i Peder Madsens Gang. Samværet mellem børn og prostituerede gav dårlig indflydelse på børnene. Derfor blev bordellerne afskaffet. Desuden blev det ulovliggjort at have logerende prostituerede. Denne lov gjaldt kun Peder Madsens Gang til at starte med.
Da gaden ikke have nogen kloakering, var miljøet gunstigt for bakteriesygdomme som kolera og tyfus. Desuden blev affaldet bare smidt og med en fattig befolkning blev miljøet i Peder Madsens Gang en ond spiral som forstærkedes. Ingen sørgede for at fjerne affald og afføring og det hele blev til en stor mødding. Der lugtede grimt grundet den stillestående luft. Som vi ved, havde de lavere socialklasser i forvejen usunde levevaner, og dette var med til at forstærke spiralen.
Til sidst besluttede regeringen at gaden skulle rives ned. Grundlaget var at der i gaden var dårlige levekår og at gadens tilstand ødelagde de finere kvarteres image, som den lå op af.
Det blev dog til at kommunalstyrelsen foreslog en udvidelse af gaden på 12,5 km mod øst, der da lå en park som skulle forbedre gadens ry og udsigt. Problemet var ekspropriation blandt beboerne - de skulle afstå deres hus for projektet.

Sygdom og død i Peder Madsens Gang

Sygdom og død (http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/sygdom.html)
- Analyser sammenhængen mellem de sociale og hygiejniske forhold der prægede gaden og udbredelsen af sygdomstilfælde. Inddrag kilderne Hornemann til Sundhedskommissionen (kilde 11) og Distriktlægens beretning s. 23-27 (kilde 5)

Peter Madsens Gang var en gade hvis beboere var præget af sygdom. På denne gade levede fattige folk fra meget lave socialklasser, hvilket blev afspejlet af deres levestil – ingen hygiejne og varieret kost og alt for meget drikkeri.
Beboerne holdt ikke gaden ren. Der var åbne afløb, hvori afføring fra lejlighederne og kostaldene flød. Skrald og affald blev henkastet og ingen sørgede for at gaden blev nogenlunde passet: Citat kilde 11: ”(…)aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald. Gaden er meget svinsk, og der holdes meget slet Kontrol med dens Reenholdelse osv.” Dette sammen med gadens smalhed og luftfugtigheden gjorde Peter Madsens Gang til en bakteriebombe – og beboerne led konsekvenserne heraf. Derfor blev der rapporteret om mange febertilfælde og tyfusudbrud netop i dette distrikt(distrikt 5). Læge Hornemann skrev til Sundhedskommisionen i 1870 om gadens forhold og sygdomsepidemien blandt beboerne, han nævner der nogle specifikke tilfælde. Han kræver en ændring af disse forhold og særligt fokus på hygiejne, da man på denne tid mente at forurenet luft forårsaget af eksempelvis forrådnelse og afføring(møddinger) ledte til sygdomsudbrud(specielt kolera og tyfus).
Hornemann ligger desuden vægt på at gadens tilstand holder politiet væk. Min faglige vurdering er, at dette gør gaden til et specielt kriminelt område. Citat kilde 11: ”(…) for ikke at tale om at Gaden tillige er et Hjem for al mulig Usædelighed og Uorden.” Han mener desuden at denne sygdomsepidemi medfører døden hos mange af beboerne.
Kilde 5 s. 23-27 beskriver distriktlægen hvilke symptomer og sygdomme mange af hans patienter har. Han peger på tyfus i mange af tilfældene, fordi patienterne har kontinuert feber. Distriktlægen gør klart at tufys-epidemien vil nedbryde gaden. Hans påstande er bygget på observationer af gadens beboere. Han virker troværdig og faglært. Kilden er samtidig og primær. Distriktlægen bruger stærke virkemidler som ”epidemier”, ”død” og ”beboernes helbred og liv”. Han virker sympatisk og som en læge, der tænker på beboernes bedste.
Peter Madsens Gang har været en specielt uhygiejnisk og sygdomsramt gade. Men generelt var København(og andre storbyer) meget sygdomsramt i denne tid og før, da der ingen fokus var på hygiejne og forurening, hvilket gjorde storbyerne til bakteriebomber. Et grusomt eksempel på dette er pestudbruddene, hvor halvdelen af Europas befolkning blev slået ihjel. Pestbakterien havde gunstige forhold(ligesom andre sygdomsbakterier) hvilket gjorde smittefaren enorm.
Lægerne i 1870 var godt klar over at dæmpningen på tyfus- og kolera-smitten bl.a. skulle findes i hygiejne i København og særligt i distrikt 5, som var samling for lave socialklasser med i forvejen usunde levevaner.

Arbejderbevægelsens formål

Hvorfor blev arbejderbevægelsen oprettet? Hvad var formålet med bevægelsen?
I samarbejde med Amalie Telling.

Til højre ses Louis Pio - en af de vigtigste repræsentanter for dansk arbejderbevægelses holdninger.

Arbejderbevægelsens historie kan inddeles i nogle faser. Første fase er etableringsfasen som var mellem 1840 og 1880. I anden fase(1880-1920) blev Socialdemokratiet opbygget og organisationsstrukture blev fastlagt. I tredje fase(sidste fase jeg vil fokusere på) fik Socialdemokratiet regeringsmagt fra 1920 til 1945.
Bevægelsen blev oprettet som konsekvens af flere ting, men specielt oplysningen og uddanelse af folket lagde fundamentet for arbejderbevægelsen. Den almindelige borger kunne nu læse forskellige partiers holdninger på skrift, gøre sig enig eller uenig. Der blev stillet krav til regeringen om bedre arbejdsvilkår.

Louis Pio satte sig i spidsen for bevægelsen og repræsenterede arbejderneklassen i Danmark. Han ønskede en fair fordeling af goderne: "at maatte slide som sædvanligt for at forøge Indholdet af Storborgernes velspækkede Pengepunge." Louis Pio udtrykker sin utilfredshed med forfordelingen af Godsejere og i det hele taget Højres værdier: Jo mere land, jo mere ansvarlighed.

Citatet er taget fra kilden i artiklens bund. Kilden er primær og samtidig. Louis Pio virker meget overbevisende og troværdig ved at bruge stærke virkemidler, såsom: "Men Jer, I Guldets Dyrkere! I, de Fattiges Udsugere! Eder vil vi endnu en Gang tilraabe: „I har i Aartusinder iskænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!" Dette er en meget kraftig kritik af den undertrykkelse, arbejderne har skullet leve med. Artiklen virker nærmest som en dansk udgave af Emancipationserklæringen.

Louis Pios og medlemmernes formål med arbejderbevægelsen var altså hovedsageligt at sikre fornuftige arbejdsvilkår. Dengang fandtes der ingen fagforening til at sikre arbejdstagerne gode arbejdskår, og derfor kunne arbejdsgiveren i princippet kræve hvad-som-helst af arbejderne. Et eksempel herpå er Carlsberg-arbejdernes vilkår og restriktioner før Voldgiftsretten(arbejdsretten sikres ved lov) blev indført. Arbejdernes formål var følgende: 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile.

Denne udvikling var en naturlig konsekvens af de uretfærdige arbejdsvilkår hele Europa havde. Derfor kom det også til en blodig revolution i bl.a. Frankrig. Dog gik Danmarks folkeoprør med stille til, men det var alligevel en ligeså stor sejr for arbejderklassen i Danmark.

Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/

Overblik i DK i form af tidslinje(1814-1925)

Besøget på Carlsberg

I dag besøgte vi Carlsberg i Valby.

Her ser vi dampmaskinen, som er beskrevet i tidligere indlæg.

Til højre ses loftet på bryggeriet.

Grunden til at luftet er afrundet og ikke vandret skyldes at den runde form giver loftet en langt stærkere bæreevne i modsætningen til hvis det var fladt. I den tid skal man forestille sig at der lå tonsvis af malt og byg ovenpå, og for at det hele ikke skulle styrte sammen, brugte man denne løsning.

På dette billede ses et udsnit af det laboratorie, J. C. Jacobsen etablerede på sit bryggeri. Naturvidenskaben var uhyre vigtig for J. C. Jacobsen, og han var derfor interesseret i at vide, hvilke kemiske og biologiske processer der foregik under fremstilling af øl.

Synopsis

Problemformulering:
Hvorfor revolutionerede Carlsberg ølbrygningen?

• Hvordan fik J. C. Jacobsen ændret ølproduktionen så man ikke længere producerede husholdningsøl?

Delkonklusion:

J. C. Jacobsen smagte i 1835 en tysk øl. Den tyske øl var i modsætningen til den danske husholdsningøl undergæret og havde derfor en helt anden smag. J. C. Jacobsen rejste derfor til Tyskland Får at lære produktionsmetoden. Han hentede en særlig slags gær hjem fra Tyskland, så det var muligt for ham at fremstille den undegærede øl.

• Hvor stor betydning havde den industrielle revolution for Carlsbergs udvikling i ølbrygning?

Delkonklusion:

Den industrielle udvikling havde stor betydning for Carlsbergs udvikling. Da dampmaskinen blev opfundet, udnyttede Carlsberg de muligheder der fulgte med den. Dampmaskinerne havde flere forskellige funktioner på Carlsberg og de blev bl.a. brugt til at drive en ventilator, der sørgede for luftstrømmen i malteriet. De blev også brugt som energikilde til malteriets vandpumper og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Hermed kunne fremstillingen af øl gå hurtigere. Samtidig blev den traditionelle blanding af malt og vand afløst af en mekanisk mæskemaskine. Denne maskine startede skifteholdsdriften på Carlsberg, og derved kunne der brygges dobbelt så meget øl. Pga. de nye muligheder for at brygge øl i større mængder, havde Carlsberg en kraftig vækst i årene 1847-1897. Den industrielle udvikling har derfor haft en stor betydning for Carlsberg, da den industrielle udvikling var skyld i den bedre og hurtigere ølproduktion.

Konklusion
Carlsberg, styret af J. C. Jacobsen, revolutionerede ølbrygningen i Danmark ved at forske i gæringens processer. Han etablerede et stort laboratorium med eksperter til at undersøge de kemiske og biologiske processer ved fremstilling af øl. Desuden valgte J. C. at bruge anderledes gær end det man brugte til normalt husholdningsøl. Gæren fik han til at starte med fra Tyskland, hvor han havde fået inspirationen. Desuden udviklede C. J. nye teknikker til at forbedre ølbrygningen, ved bl.a. at erstatte håndkraften med maskinkraft. Den industrielle revolution havde derfor stor betydning for Carlsbergs ølbrygning, specielt kvantiteten. Øllet blev mere velsmagende og holdbart. Denne helt nye måde at brygge øl på har sat sine sport helt frem til i dag, hvor Carlsberg sælges overalt i verden og er et af verdens største bryghuse.

Oprettelsen og etableringen af Carlsberg

Carlsbergs betydning industrielt, videnskabeligt og socialt.

På det industrielle plan erhvervede Carlsberg sig dampmaskiner som skulle fremskynde bryggehastigheden. Dampmaskinerne havde flere funktioner, heriblandt luftstrømning i malteriet, drivelse af kornmagasiners transport af byg fra etage til etage og energikilde for malteriets vandpumper.

Dampmaskinen samt en mekanisk mæskemaskine, som blandede vand og malt, var symboler på Danmarks industrielle udvikling.

Den industrielle revolution startede i slutningen af 1700-tallet, hvor blandt andet landbrugets og tekstilindustriens produktion gik fra manuelt til maskinelt arbejde og kvantiteten blev langt større.

På det videnskabelige plan skete der også fremskridt. Øllet i den tid var tyndt og blev kaldt husholdningsøl. Christian Jacobsen hev sin søn Jacob med til mange naturvidenskabelige forelæsninger, hvilket skulle give viden om hvilke biologiske og kemiske processer der foregik ved fremstillingen af øl.

Jacob smagte en tysk øl, der var undergæret i stedet for overgæret(som den danske husholdningsøl). De tyske bryggerier havde brugt en anden type gærceller, som krævede køligere klima og længere gæring. Øllet havde en karakteristisk vinøs smag og længere holdbarhed. J. C. Jacobsen hentede denne gærtype hjem fra Tyskland.

Jacob etablerede derudover et driftslaboratorium i 1871 med henblik på at forske i fysiologiske og kemiske grundlag for ølfremstillingen.

På det sociale plan havde arbejderne dårlige arbejdskår. Arbejderne boede på bryggeriet, og havde særlige restriktioner. Carlsberg bestemte fx hvornår man måtte gifte sig og hvornår man skulle være på bryggeriet. "- Ja vi straffer jo ikke med vand og brød, ej heller med mørk arrest. Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng kl 10..."(Gamle Carlsberg, s. 8, afsnit 2.). Herudover vil jeg henvise til Reglementet for folkene på Carlsberg Bryggeri, se side 9.

Konsekvenser af arbejdspladsernes restriktioner lignende disse var folkeoprør og demonstrationer hvor folket krævede 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers søvn - dagen hvorpå dette foregik kaldes Arbejdernes Internationale Kampdag.

Historien bag Carlsberg

• Centrale aspekter i Carlsbergs oprettelse.

Christian Jacobsens kamp for at blive brygger førte til oprettelsen af et af verdens største nuværende bryggerier, Carlsberg.

Det hele startede med Christians fødsel i 1773. Christian ville være brygger, men han kunne ikke flytte fra gården, hvorpå han boede, grundet stavnsbåndet. Stavnsbåndet gik ud på at mænd mellem en bestemt alder skulle blive på den går de var tilknyttet. Når de så var blevet ældre, kunne de flytte. I 1788 var stavnsbåndet for mænd blevet omlagt til kun at gælde 15-35 årige. Men da Christian på dette tidspunkt var 15 år, måtte han vente 12 år, til stavnsbåndets ophævelse i 1800, før han kunne flytte fra gården i Jylland til København.

Christian blev bryggerknægt på Kongens Bryggeri i 1801. Da han blev gift i 1810, stod han på bevillingen som avanceret bryggersvend. I 1811 fødes Jacob Christian Jacobsen, som skal videreføre Christians bryggeri. På Dåbsattesten står Christian nu som lejebrygger, da han driver et lejet bryggeri.

I 1826 køber Christian bryggergården i Brolæggerstrædet og etablerer sit eget bryghus. Desuden vælges han som en af 3 direktører for Kongens Bryghus.

Christian Jacobsen dør i 1835 og J. C. Jacobsen overtager herefter firmaet.

I årene op til grundlæggelsen af Carlsberg, rejser Jacob rundt i Tyskland for at lære om tyskernes bryggemetoder, som han fik øjnene op for da han smagte en tysk øl.

Jacob ansøger i 1846 om at rejse uden for København og oprette et bryggeri på Valby Bakke(bjerg). Her starter firmaet Carlsberg, som er opkaldt efter Jacobs søn Carl og Valby Bakke. Desuden køber Jacob en dampmaskine som sætter skub i ølbryggeriet og er herudover et symbol på industrialiseringen i Danmark. Carlsberg brygger deres første øl i 1847, hvilket er starten på et bryggeri, som i dag findes både globalt såvel som lokalt.