søndag den 2. maj 2010
Peder Madsens Gang - opsamling.
Gaden var meget plaget af fattigdom, sygdom og prostitution
I og med at gaden var så smal, var luften i gaden stillestående. Der kom altså ikke frisk luft til. Cirka firs procent af beboerne var syge og to-trediedele af børnene døde inden for fire år. Sygdommen hærgede fordi der ingen kloakering var i denne gade. Dette gav anledning til gunstige forhold for bakteriesygdomme.
Beboerne var meget fattige. Derfor var Peder Madsens Gade også en kriminalitetsmagnet. Mange af mændene i gaden drak og dette førte til slåskampe. Desuden var der logerende, det vil sige at man betaler for at have husly.
I Peder Madsens Gang var der desuden syv bordeller. Derfor boede der omkring 30 prostituerede i Peder Madsens Gang. Dette var sådan set lovligt nok, så længe luderne var myndighedsregistreret. De skulle hvert eller hvert halve år undersøges for kønssygdomme. Men der var et problem med de prostituerede, fordi der også opholdte sig børnefamilier i Peder Madsens Gang. Samværet mellem børn og prostituerede gav dårlig indflydelse på børnene. Derfor blev bordellerne afskaffet. Desuden blev det ulovliggjort at have logerende prostituerede. Denne lov gjaldt kun Peder Madsens Gang til at starte med.
Da gaden ikke have nogen kloakering, var miljøet gunstigt for bakteriesygdomme som kolera og tyfus. Desuden blev affaldet bare smidt og med en fattig befolkning blev miljøet i Peder Madsens Gang en ond spiral som forstærkedes. Ingen sørgede for at fjerne affald og afføring og det hele blev til en stor mødding. Der lugtede grimt grundet den stillestående luft. Som vi ved, havde de lavere socialklasser i forvejen usunde levevaner, og dette var med til at forstærke spiralen.
Til sidst besluttede regeringen at gaden skulle rives ned. Grundlaget var at der i gaden var dårlige levekår og at gadens tilstand ødelagde de finere kvarteres image, som den lå op af.
Det blev dog til at kommunalstyrelsen foreslog en udvidelse af gaden på 12,5 km mod øst, der da lå en park som skulle forbedre gadens ry og udsigt. Problemet var ekspropriation blandt beboerne - de skulle afstå deres hus for projektet.
mandag den 26. april 2010
Sygdom og død i Peder Madsens Gang
- Analyser sammenhængen mellem de sociale og hygiejniske forhold der prægede gaden og udbredelsen af sygdomstilfælde. Inddrag kilderne Hornemann til Sundhedskommissionen (kilde 11) og Distriktlægens beretning s. 23-27 (kilde 5)
Peter Madsens Gang var en gade hvis beboere var præget af sygdom. På denne gade levede fattige folk fra meget lave socialklasser, hvilket blev afspejlet af deres levestil – ingen hygiejne og varieret kost og alt for meget drikkeri.
Beboerne holdt ikke gaden ren. Der var åbne afløb, hvori afføring fra lejlighederne og kostaldene flød. Skrald og affald blev henkastet og ingen sørgede for at gaden blev nogenlunde passet: Citat kilde 11: ”(…)aabne Rendestene, hvori Afløb fra en Kostald og Alt hvad Høkerne og de ingenlunde reenlige Beboere kaste deri af Saltelage, Spildevand og alt muligt flydende Affald. Gaden er meget svinsk, og der holdes meget slet Kontrol med dens Reenholdelse osv.” Dette sammen med gadens smalhed og luftfugtigheden gjorde Peter Madsens Gang til en bakteriebombe – og beboerne led konsekvenserne heraf. Derfor blev der rapporteret om mange febertilfælde og tyfusudbrud netop i dette distrikt(distrikt 5). Læge Hornemann skrev til Sundhedskommisionen i 1870 om gadens forhold og sygdomsepidemien blandt beboerne, han nævner der nogle specifikke tilfælde. Han kræver en ændring af disse forhold og særligt fokus på hygiejne, da man på denne tid mente at forurenet luft forårsaget af eksempelvis forrådnelse og afføring(møddinger) ledte til sygdomsudbrud(specielt kolera og tyfus).
Hornemann ligger desuden vægt på at gadens tilstand holder politiet væk. Min faglige vurdering er, at dette gør gaden til et specielt kriminelt område. Citat kilde 11: ”(…) for ikke at tale om at Gaden tillige er et Hjem for al mulig Usædelighed og Uorden.” Han mener desuden at denne sygdomsepidemi medfører døden hos mange af beboerne.
Kilde 5 s. 23-27 beskriver distriktlægen hvilke symptomer og sygdomme mange af hans patienter har. Han peger på tyfus i mange af tilfældene, fordi patienterne har kontinuert feber. Distriktlægen gør klart at tufys-epidemien vil nedbryde gaden. Hans påstande er bygget på observationer af gadens beboere. Han virker troværdig og faglært. Kilden er samtidig og primær. Distriktlægen bruger stærke virkemidler som ”epidemier”, ”død” og ”beboernes helbred og liv”. Han virker sympatisk og som en læge, der tænker på beboernes bedste.
Peter Madsens Gang har været en specielt uhygiejnisk og sygdomsramt gade. Men generelt var København(og andre storbyer) meget sygdomsramt i denne tid og før, da der ingen fokus var på hygiejne og forurening, hvilket gjorde storbyerne til bakteriebomber. Et grusomt eksempel på dette er pestudbruddene, hvor halvdelen af Europas befolkning blev slået ihjel. Pestbakterien havde gunstige forhold(ligesom andre sygdomsbakterier) hvilket gjorde smittefaren enorm.
Lægerne i 1870 var godt klar over at dæmpningen på tyfus- og kolera-smitten bl.a. skulle findes i hygiejne i København og særligt i distrikt 5, som var samling for lave socialklasser med i forvejen usunde levevaner.
onsdag den 24. marts 2010
Arbejderbevægelsens formål
I samarbejde med Amalie Telling.
Til højre ses Louis Pio - en af de vigtigste repræsentanter for dansk arbejderbevægelses holdninger.
Bevægelsen blev oprettet som konsekvens af flere ting, men specielt oplysningen og uddanelse af folket lagde fundamentet for arbejderbevægelsen. Den almindelige borger kunne nu læse forskellige partiers holdninger på skrift, gøre sig enig eller uenig. Der blev stillet krav til regeringen om bedre arbejdsvilkår.
tirsdag den 23. marts 2010
Besøget på Carlsberg
mandag den 22. marts 2010
Synopsis
Hvorfor revolutionerede Carlsberg ølbrygningen?
- Hvordan fik J. C. Jacobsen ændret ølproduktionen så man ikke længere producerede husholdningsøl?
Delkonklusion:
J. C. Jacobsen smagte i 1835 en tysk øl. Den tyske øl var i modsætningen til den danske husholdsningøl undergæret og havde derfor en helt anden smag. J. C. Jacobsen rejste derfor til Tyskland Får at lære produktionsmetoden. Han hentede en særlig slags gær hjem fra Tyskland, så det var muligt for ham at fremstille den undegærede øl.
- Hvor stor betydning havde den industrielle revolution for Carlsbergs udvikling i ølbrygning?
Delkonklusion:
Den industrielle udvikling havde stor betydning for Carlsbergs udvikling. Da dampmaskinen blev opfundet, udnyttede Carlsberg de muligheder der fulgte med den. Dampmaskinerne havde flere forskellige funktioner på Carlsberg og de blev bl.a. brugt til at drive en ventilator, der sørgede for luftstrømmen i malteriet. De blev også brugt som energikilde til malteriets vandpumper og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Hermed kunne fremstillingen af øl gå hurtigere. Samtidig blev den traditionelle blanding af malt og vand afløst af en mekanisk mæskemaskine. Denne maskine startede skifteholdsdriften på Carlsberg, og derved kunne der brygges dobbelt så meget øl. Pga. de nye muligheder for at brygge øl i større mængder, havde Carlsberg en kraftig vækst i årene 1847-1897. Den industrielle udvikling har derfor haft en stor betydning for Carlsberg, da den industrielle udvikling var skyld i den bedre og hurtigere ølproduktion.
Konklusion
Carlsberg, styret af J. C. Jacobsen, revolutionerede ølbrygningen i Danmark ved at forske i gæringens processer. Han etablerede et stort laboratorium med eksperter til at undersøge de kemiske og biologiske processer ved fremstilling af øl. Desuden valgte J. C. at bruge anderledes gær end det man brugte til normalt husholdningsøl. Gæren fik han til at starte med fra Tyskland, hvor han havde fået inspirationen. Desuden udviklede C. J. nye teknikker til at forbedre ølbrygningen, ved bl.a. at erstatte håndkraften med maskinkraft. Den industrielle revolution havde derfor stor betydning for Carlsbergs ølbrygning, specielt kvantiteten. Øllet blev mere velsmagende og holdbart. Denne helt nye måde at brygge øl på har sat sine sport helt frem til i dag, hvor Carlsberg sælges overalt i verden og er et af verdens største bryghuse.