onsdag den 24. marts 2010

Arbejderbevægelsens formål

Hvorfor blev arbejderbevægelsen oprettet? Hvad var formålet med bevægelsen?
I samarbejde med Amalie Telling.

Til højre ses Louis Pio - en af de vigtigste repræsentanter for dansk arbejderbevægelses holdninger.

Arbejderbevægelsens historie kan inddeles i nogle faser. Første fase er etableringsfasen som var mellem 1840 og 1880. I anden fase(1880-1920) blev Socialdemokratiet opbygget og organisationsstrukture blev fastlagt. I tredje fase(sidste fase jeg vil fokusere på) fik Socialdemokratiet regeringsmagt fra 1920 til 1945.
Bevægelsen blev oprettet som konsekvens af flere ting, men specielt oplysningen og uddanelse af folket lagde fundamentet for arbejderbevægelsen. Den almindelige borger kunne nu læse forskellige partiers holdninger på skrift, gøre sig enig eller uenig. Der blev stillet krav til regeringen om bedre arbejdsvilkår.

Louis Pio satte sig i spidsen for bevægelsen og repræsenterede arbejderneklassen i Danmark. Han ønskede en fair fordeling af goderne: "at maatte slide som sædvanligt for at forøge Indholdet af Storborgernes velspækkede Pengepunge." Louis Pio udtrykker sin utilfredshed med forfordelingen af Godsejere og i det hele taget Højres værdier: Jo mere land, jo mere ansvarlighed.
Citatet er taget fra kilden i artiklens bund. Kilden er primær og samtidig. Louis Pio virker meget overbevisende og troværdig ved at bruge stærke virkemidler, såsom: "Men Jer, I Guldets Dyrkere! I, de Fattiges Udsugere! Eder vil vi endnu en Gang tilraabe: „I har i Aartusinder iskænket os en bitter Livsdrik; vogt Jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller — det flyder over!" Dette er en meget kraftig kritik af den undertrykkelse, arbejderne har skullet leve med. Artiklen virker nærmest som en dansk udgave af Emancipationserklæringen.
Louis Pios og medlemmernes formål med arbejderbevægelsen var altså hovedsageligt at sikre fornuftige arbejdsvilkår. Dengang fandtes der ingen fagforening til at sikre arbejdstagerne gode arbejdskår, og derfor kunne arbejdsgiveren i princippet kræve hvad-som-helst af arbejderne. Et eksempel herpå er Carlsberg-arbejdernes vilkår og restriktioner før Voldgiftsretten(arbejdsretten sikres ved lov) blev indført. Arbejdernes formål var følgende: 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile.
Denne udvikling var en naturlig konsekvens af de uretfærdige arbejdsvilkår hele Europa havde. Derfor kom det også til en blodig revolution i bl.a. Frankrig. Dog gik Danmarks folkeoprør med stille til, men det var alligevel en ligeså stor sejr for arbejderklassen i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar