Oprettelsen og etableringen af Carlsberg

Carlsbergs betydning industrielt, videnskabeligt og socialt.

På det industrielle plan erhvervede Carlsberg sig dampmaskiner som skulle fremskynde bryggehastigheden. Dampmaskinerne havde flere funktioner, heriblandt luftstrømning i malteriet, drivelse af kornmagasiners transport af byg fra etage til etage og energikilde for malteriets vandpumper.

Dampmaskinen samt en mekanisk mæskemaskine, som blandede vand og malt, var symboler på Danmarks industrielle udvikling.

Den industrielle revolution startede i slutningen af 1700-tallet, hvor blandt andet landbrugets og tekstilindustriens produktion gik fra manuelt til maskinelt arbejde og kvantiteten blev langt større.

På det videnskabelige plan skete der også fremskridt. Øllet i den tid var tyndt og blev kaldt husholdningsøl. Christian Jacobsen hev sin søn Jacob med til mange naturvidenskabelige forelæsninger, hvilket skulle give viden om hvilke biologiske og kemiske processer der foregik ved fremstillingen af øl.

Jacob smagte en tysk øl, der var undergæret i stedet for overgæret(som den danske husholdningsøl). De tyske bryggerier havde brugt en anden type gærceller, som krævede køligere klima og længere gæring. Øllet havde en karakteristisk vinøs smag og længere holdbarhed. J. C. Jacobsen hentede denne gærtype hjem fra Tyskland.

Jacob etablerede derudover et driftslaboratorium i 1871 med henblik på at forske i fysiologiske og kemiske grundlag for ølfremstillingen.

På det sociale plan havde arbejderne dårlige arbejdskår. Arbejderne boede på bryggeriet, og havde særlige restriktioner. Carlsberg bestemte fx hvornår man måtte gifte sig og hvornår man skulle være på bryggeriet. "- Ja vi straffer jo ikke med vand og brød, ej heller med mørk arrest. Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng kl 10..."(Gamle Carlsberg, s. 8, afsnit 2.). Herudover vil jeg henvise til Reglementet for folkene på Carlsberg Bryggeri, se side 9.

Konsekvenser af arbejdspladsernes restriktioner lignende disse var folkeoprør og demonstrationer hvor folket krævede 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers søvn - dagen hvorpå dette foregik kaldes Arbejdernes Internationale Kampdag.