mandag den 22. marts 2010

Synopsis

Problemformulering:
Hvorfor revolutionerede Carlsberg ølbrygningen?
  • Hvordan fik J. C. Jacobsen ændret ølproduktionen så man ikke længere producerede husholdningsøl?

Delkonklusion:

J. C. Jacobsen smagte i 1835 en tysk øl. Den tyske øl var i modsætningen til den danske husholdsningøl undergæret og havde derfor en helt anden smag. J. C. Jacobsen rejste derfor til Tyskland Får at lære produktionsmetoden. Han hentede en særlig slags gær hjem fra Tyskland, så det var muligt for ham at fremstille den undegærede øl.

  • Hvor stor betydning havde den industrielle revolution for Carlsbergs udvikling i ølbrygning?

Delkonklusion:

Den industrielle udvikling havde stor betydning for Carlsbergs udvikling. Da dampmaskinen blev opfundet, udnyttede Carlsberg de muligheder der fulgte med den. Dampmaskinerne havde flere forskellige funktioner på Carlsberg og de blev bl.a. brugt til at drive en ventilator, der sørgede for luftstrømmen i malteriet. De blev også brugt som energikilde til malteriets vandpumper og de drev kornmagasinets transport af byg fra etage til etage. Hermed kunne fremstillingen af øl gå hurtigere. Samtidig blev den traditionelle blanding af malt og vand afløst af en mekanisk mæskemaskine. Denne maskine startede skifteholdsdriften på Carlsberg, og derved kunne der brygges dobbelt så meget øl. Pga. de nye muligheder for at brygge øl i større mængder, havde Carlsberg en kraftig vækst i årene 1847-1897. Den industrielle udvikling har derfor haft en stor betydning for Carlsberg, da den industrielle udvikling var skyld i den bedre og hurtigere ølproduktion.

Konklusion
Carlsberg, styret af J. C. Jacobsen, revolutionerede ølbrygningen i Danmark ved at forske i gæringens processer. Han etablerede et stort laboratorium med eksperter til at undersøge de kemiske og biologiske processer ved fremstilling af øl. Desuden valgte J. C. at bruge anderledes gær end det man brugte til normalt husholdningsøl. Gæren fik han til at starte med fra Tyskland, hvor han havde fået inspirationen. Desuden udviklede C. J. nye teknikker til at forbedre ølbrygningen, ved bl.a. at erstatte håndkraften med maskinkraft. Den industrielle revolution havde derfor stor betydning for Carlsbergs ølbrygning, specielt kvantiteten. Øllet blev mere velsmagende og holdbart. Denne helt nye måde at brygge øl på har sat sine sport helt frem til i dag, hvor Carlsberg sælges overalt i verden og er et af verdens største bryghuse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar